Holmen er åben igen

Først det gode budskab:
Der er igen adgang til kunstudstillingen på Holmen og vi følger de faste åbningstider dagligt 12-17 bortset fra mandage.

Og så det lidt mere ærgerlige, med dog løfterige:
Nok genåbner vi, men Corona-smitten trækker lange skygger, så årets store satsning med fælles udstilling sammen med Det Ny Kastet i Thisted i forbindelse med Genforeningen har vi måttet aflyse. Også et par andre udstillinger er udsat og flyttet, ligesom den igangværende udstilling med Hanne Schmidts spændende malerier er blevet hårdt ramt. Heldigvis er det blevet muligt at forlænge denne udstilling, så det bliver genåbningsudstillingen.

Hanne Schmidt-udstillingen slutter søndag den 21. juni og afløses af en ny udstilling som god erstatning for den aflyste Grænse-udstilling, nemlig dele af foreningens egne værker.

Oversigt over årets resterende udstillinger:
til 21.06: Hanne Schmidt, maleri

30.06 – 27.09: Værker erhvervet gennem 59 år – Alsidig præsentation af foreningens beholdning af maleri, grafik, foto,  skulptur og grafik. Der vil være særligt fokus på værker af lokale kunstnere.

03.10 – 22.11: Fire med farve, maleri, akvarel, collage, tegning (uændret)

28.11 – 31.01.21 (obs lukket 23.12 – 05.01.21): Rejser og Eventyr, Helga Exner, smykker, Bjarke Regn Svendsen, maleri (indhold uændret fra den flyttede udstilling forår 2020)

Herefter starter 2021 med årsskifteudstillingen, og årets udstillinger fortsætter forhåbentlig uden nye benspænd.

Vi glæder os til at komme i gang igen, og vil stadig være forsigtige. Det kan bl.a. ses ved, at der ikke laves en traditionel fernisering ved åbningen af udstillingen med egne værker – og yderligere er åbningsdagen en tirsdag.

Vi fortsætter også den ansvarlige linje med ikke at lukke mere end 10 ind ad gangen. Der er håndsprit til alle, ligesom alle åbne flader og håndtag rengøres hyppigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *