Hasse Juul

Retrospektiv udstilling 15. februar – 6. april

Fernisering lørdag 15. februar kl. 11 på Holmen.

Hasse foto (1)

Maleren Hasse Juul fylder i år 85. Han har et stort livsværk bag sig, bestående af malerier, grafik, tegninger, akvareller og keramiske billeder. Vi vil gerne i Morsø Kunstforening fejre ham med en retrospektiv udstilling, så vi har samlet næsten 200 værker fra hele landet. Fra samlere, fra offentlige institutioner, fra Ringkøbing til Rønne og fra folk på Mors – nogle har haft mange værker af Hasse, andre kun et, men fælles for dem alle har været, at de har udtrykt stor glæde ved deres billeder og samtidig med stor velvilje og imødekommenhed har indvilget i at låne deres værker ud til udstillingen. Vi kan således vise både de tidligste værker fra 1950´erne og de landskaber fra Mors, der de sidste næste 50 år har udgjort Hasse Juuls foretrukne motivverden.

[nggallery id=28]