Blomstrende enge, mørke nætter, lyse håb og sitrende uro
Morsø Kunstforening, MK61, 21.06. – 10.08. 2025
Anna Hyldeborgs værker er stærke, skrøbelige, drømmende, tilstedeværende, farverige og flyvske – alt sammen på en gang og på en måde som overvælder én i mødet med dem.
Anna Hyldeborg er på en malerisk rejse, hvor hun udforsker og dykker ned i elementer fra sin fortid og barndom. Hvor hendes tidligere værker var mere abstrakte og arbejdede med strukturer, grids, repetition og mønstre, dukker der nu elementer fra hendes erindringer op i værkerne. Med et flyt ud af København til Vestjyllands store himmel, og med en forælder, som Hyldeborg var tæt knyttet til, der er gået bort, dykker hun ned i barndomsminder, men fra den voksne kvindelige kunstners perspektiv. Strukturerne opløses og forandres og nye strukturer dannes, samtidigt med at den omgivende natur hvirvles ind i værkerne.
Hyldeborgs store malerier tager udgangspunkt i et mønster eller grid som lægges på maleriet som baggrund og som skaber en kropslig rytme eller energi, men samtidigt så hun har en fornemmelse af hele værkets flade. Derfra bevæger hun sig ind i specifikke følelser, erindringer eller psykologiske tilstande, som er med til at styre maleriets udformning.
Minder dukker op i disse strukturer, presser sig på, så rytmer, gitre og mønstre forstyrres og forandres. De repetitive mønstre omstruktureres af minder om kirsebær, som en forælder fik til at drysse ned fra træet udenfor barndomsværelsets vindue. Barndomssengens ultramarine farve optræder som grundfarve i flere maleriers underliggende grid. Et hjemmestrikket tæppes kvadratiske firkanter, bryder ind i et maleris mønstre. Kompasroser dukker op og overtager styringen af strukturen og mønstret i værker. Kompasroser er magtfulde symboler, der kan forandre tingenes og historiens gang, eller være et udtryk for at retninger må ændres. Silhuetter og omrids af kvinder eller deres ansigter der frontalt er vendt mod beskueren, så maleriet på sin vis konfronterer beskueren. I det personlige univers, ligger også det almenmenneskelige. Malerierne omhandler personlige temaer, der også er almene: sorgen, tabet, uroen, døden, men også håb og fornemmelse af liv – i planter, børn og fremtiden.
Der er metafysiske aspekter tilstede i Hyldeborgs værker. Himmelen og luften er temaer i hendes værker, hvor ting gerne må falde ned fra oven eller svæve – men der er ingen horisont – ingen jord de falder ned på – tingene svæver i et vægtløst rum, som ombord i et rumskib, eller et indre rum/landskab, hvor tingene forarbejdes indenfor blindrammens firkant.
Den franske antropolog og filosof, Marcel Mauss, observerede at mennesker, i forskellige sammenhænge, går på en bestemt måde. Vores krop og dermed vores væren i verden er opdraget til at være i en rytme på en bestemt måde, under specifikke omstændigheder. Rytme er noget vi mærker i kroppen og måden vi bevæger os på. Rytme er vores åndedræt; måden vi fysisk lever. Rytme er også timer i døgnet som vi indretter vores liv efter. Det er årstider og himmelrum. Rytme er månens faser, og tidevand og ebbe. Det er årstider og himmelrum. Rytme skal ikke forstås som lyd i denne sammenhæng, men som kropslige bevægelser, åndedrag, puls.
Hyldeborgs malerier, med gitre, rytmer, strukturer, inddrager på denne vis kropslige rytmer der forplanter sig på lærrederne, og som ophæver de underliggende planlagte mønstre og strukturer, og i stedet implementeres erindringer, minder, samt indre landskaber; hvormed lærredets grundrytme forskydes. Som noget nyt, arbejder hun også med keramiske værker, som udforsker mange af de samme temaer, som malerierne. I denne udstilling vil der både være malerier og keramiske værker. De keramiske værker vil være at finde på gulvet i udstillingslokalet.
Anna Hyldeborg (f.1976 i Örebro, Sverige), er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (2000-2006), nu bosat i Haurvig, udenfor Hvide Sande, og har udstillet mange steder i både ind- og udland.
Tekst: kurator og kunstner Tina Anette Madsen
