OPEN CALL unge kunstnere

Ansøgningsfrist 1. August 

Morsø kunstforening MK61 søger unge kunstere

Er du uddannet indenfor de sidste 5 år eller studerer på en kunstfaglig uddannelse kan du søge om at udstille, som en del af MK61’s kuraterede udstillingsprogram i 2027. 

Morsø Kunstforening åbner som noget helt nyt sine lokaler for unge kunsterne, der har brug for udstillingserfaring og har lyst til at prøve et udstillingskoncept af. Både individuelle kunstnere, kollektiver og tværgående samarbejder er velkomne, der tages dog forbehold for at individuelle ansøgere kan blive kurateret til en gruppeudstilling.

I 2027 er der mulighed for at udstille 7 uger i kunstforeningen, som har åbent fra torsdag til søndag 14:00-17:00. Der er afsat 1 uges opsætningstid, hvor det er påkrævet at udstiller møder op og installerer i samarbejde med frivillige fra foreningen. Kunstforeningen vil stå for PR i form af plakat, sociale medier, opslag i Kultunaut, Kunstavisen og magasinet MKS som dækker kunst og kultur i Nordvestjylland. Som udstiller forpligter man sig på at deltage en i ARTIST TALK i udstillingsperioden for at skabe synlighed omkring foreningens aktiviteter og starte en dialog i det lokale kunstmiljø. 

MK61 ligger på første sal med udsigt over Limfjorden i Nykøbing Mors. Rummet har vinduespartier på begge langsider, og i midten er der et depotrum, som opdeler synsfeltet fra indgangen så man som gæst skal bevæge sig hele vejen rundt om rummet i midten for at se udstillingen. Det skaber vægplads samt mulighed for at arbejde med skala, da “gangene” er smalle og lange og forrummet er stort og højloftet. Gulvet er lyst parket, og der mulighed for ophængning i loftet. Der må bores i væggene – men ikke i gulvet. 

Morsø Kunstforening blev grundlagt i 1961 og har en række prominente kunstnere i samlingen. Foreningen er drevet af frivillige, hvilket betyder at udstillingerne passes af frivillige kustoder og at der kun et begrænset honorar per udstiller. Til gengæld opfodrer vi udstillere til at søge produktionsstøtte og står gerne til rådighed med hensyn til sparring og vejledning af dette. 

PRAKTISKE INFORMATIONER:

Ansøgningsfrist 1. august

  • Send 1/2 – 1 side med beskrivelse af udstillingskoncept eller værk – samt praksisbeskrivelse (indgår i maks 1 side)
  • CV (maks 1 side) + portfolio med maks 10 sider. Hvis det er relevant for ansøger maks 2 sider med sktise til udstilling/værk med ca. størrelse på værker 
  • Det hele sendes i en samlet PDF (Max 25 MB) til email: info@mk61.dk. Ved lyd eller video skal der indsættes link til afspilning online- der downloades ikke mediefiler.
  • Udstillingsperiode 7 uger i 2027
  • 1 uges opsætningstid
  • Udstiller forpligter sig til at intallerer og deltage i artisttalk
  • Foreningen dækker udgifter i forbindelse med PR
  • Udstillingens rådighedsbeløb er på 10.000 kr. til dækning af transport, ophold og honorar mm. Da midlerne er begrænsede opfordrer vi til at søge ekstra fondsstøtte
  • Der vil være frivillige kustoder samt hjælp i opsætningsperioden. 
  • Foreningen tager desuden 25% provision ved salg af værker i udstillingsperioden

Adresse: Holmen 7c, Nykøbing Mors 

website: mk61.dk