Henning Toft fotografier

Kunstneren Henning Toft Sdr. Dråby, Mors

Henning Toft (1946-1998) havde viet sit liv til kunsten, først som musiker, senere som fotograf og billedkunstner.

Han blev født i Sdr. Dråby og døde 51 år senere i sit barndomshjem, hvor hans forældre i hans barndom havde en frisørsalon.

Som stor dreng begyndte han at spille violin og blev som 18-årig optaget på musikkonservatoriet i Århus. Det fulgtes senere op med privatundervisning  i København.

Han ville dog ud i verden og rejste i 1972 til Australien, hvor han trafkunstnere og blev optaget af at udtrykke sig fotografisk.

I 1975 vendte han hjem til Danmark med tasken fuld af negativer, og han fik base i sit fødehjem i Sdr. Dråby, hvor han påbegyndte det store arbejde med at fremkalde sine billeder og sortere i materialet.

Så fulgte adskillige udstillinger på censurerede udstillinger. Han fik fotografier optaget flere gange på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i København og Kunstnernes  Sommerudstilling i Tistrup.

Henning Toft har udstillet på Strøget i København, i Thisted Kunstforening og Morsø Kunstforening. Senest hans efterladte værker i år 2000. Denne udstilling omfattede også tegninger, akvareller og collager, som han beskæftigede sig med den sidste del af sit liv.

Rejseaktiviteten fortsatte, efter han var vendt tilbage til Mors, og hans efterladte samling viser billeder fra mange lande, dog også enkelte lokale billeder.

Henning Tofts fotografier har i dag et historisk præg. De fleste er taget i 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne. Det er velkomponerede billeder, og hvert billede er en lille historie i sig selv.

En hel del af de efterladte billeder er idag på private hænder. Men hans søster, journalist og forfatter Inga Toft, skænkede efter hans død ca. 30 fotografier til Morsøs Kunstforening. Disse billeder har i 2009 været udstillet i Nykøbing Kirkecenter.

Nedenfor et udvalg af billeder doneret til Morsø Kunstforening:

HT1

HT2

HT3

HT4

HT5

HT6

HT7

HT8

HT9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *