Morsø Kunstforening indbyder til en udstilling af islandske kunstnere i perioden 8. april til 28. maj 2017. Udstillingen ISLAND NU er den første af tre udstillinger af kunstnere fra Island, Grønland og Færøerne.
4 islandske kunstnere udstiller deres kunstværker:
Maria Kjarval, oliemaleri og akvarel med fokus på den islandske natur.
Sigurborg Stefansdottir, olie-akrylmaleri med fokus på storbystemninger, landskaber, travlhed, forurening og kaos
Pia Rakel Sverrisdottir, glaskunst
Kolbrun Kjarval, keramik
De fire kunstnere vil dels repræsentere nutidig islandsk kunst, dels beskrive et land med en barsk natur og voldsomme naturkræfter. Kunstværkerne er meget forskellige, fra store oliemalerier og store glasinstallationer til mindre ting i glas og keramik, fra naturbeskrivelser til nonfigurative malerier. Alle værker er til salg i varieret prisleje.
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.1136759136450562.1073741845.535292053263943&type=1&l=cdf616f31b
I samarbejde med Bio Mors vil følgende islandske film blive vist i Bio Mors:
Hearstone, danmarkspremiere den 20. og 22. april og Om heste og mænd den 21. og 23. april. Alle dage kl. 18.00