Udstillingen TAG HVAD DER ER DIT åbner lørdag 17. august kl. 11.
Christian Finne beskriver udstillingen TAG HVAD DER ER DIT som en meditation over kunstnerens skizofrene rolle som indehaver og betjener af produktionsmidlerne… men i et ephemeralt felt, hvor ejerskab og betjening af føromtalte midler hører til privatsfæren, før de udsættes for et publikum, som så er inddelt i en produktionsfremvisende rolle, der kun eksisterer, hvis det betjenes af en kunstoplevelseskonsumerende bredere offentlighed.
Det vil alt sammen præsentere sig i to videoer og et lydværk, en lang række tegninger på træplader. der vil i langsommeligt påførte flader af mat akryl udspille sig et forsøg på at gengive disse præmisser for kunstens kulrede tilværelse mellem vorden, tilblivelse og konsumption.
Udstillingen knytter an til Kulturmødet 2024’s tema “kunstnerliv” og fungerer i både konkret og overført betydning som bagtæppe for paneldebatten på Holmen fredag 23. august kl. 12-13. Her reflekterer Pia Græsbøll Ottesen (Akademiet GAIA Museum Outsider Art ) og Mia Lejsted (museumsleder Museum Ovartaci) over om værket er vigtigere end mennesket bag værket? Læs mere om paneldebatten i Kulturmødets program: https://program.kulturmodet.dk/events/161171
Christian Finne har netop modtaget et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Læs mere om begrundelsen og kunstneren her: https://www.kunst.dk/arbejdslegater-for-2024/arbejdslegater-for-2024-1/christian-finne