Jeg er født i Tórshavn på Færøerne i 1943, og har boet her det meste af mit liv. Som de fleste børn var jeg optaget af at nedfælde mine iagttagelser af omgivelserne i tegning.
Et besøg i tidernes morgen i byens eneste farvehandel beseglede min skæbne. Den forjættende duft af terpentin, de farvestrålende tuber med de eksotiske navne – terra de siena, umbra, vermillion, veronesegrønt… Min fader forærede mig tidligt en fyldt malerkasse, og jeg drog ud i fjeldene for at forsøge at afbilde, gengive naturen. Det sværeste var at male sten og skyer. De unge år gik med at stå foran motiver. Med alderen har dette forhold ændret sig aldeles. Et væld af indtryk har nedfældet sig i sindet og transformeres til en anderledes motivverden – især uforglemmelige barndomserindringer: At ligge i en lille båd under en svimlende høj klippekyst, på hvis øverste rand man kan se en række takker som i en tandrække, der står i silhuet mod den røde aftenhimmel. Men man ved, at når man er der oppe, viser disse tænder sig at være høje klippestykker, der står og balancerer på afgrundens rand. Man sænker blikket og stirrer ned i et bundløst blå dyb. – At sidde ved foden af en stenet fjeldside, der fortaber sig oppe i skyerne og iagttage den vilde struktur af revner og sprækker, kløfter, huler og stenmasser. De storslåede vertikale klipper og det allestedsnærværende hav i brænding og stille. Årstidernes skiftende farver og lys.
Nu bliver jeg distraheret af at sidde over for et bestemt motiv, det topografiske har ingen interesse. Nu vil jeg huske. Jeg trækker på et langt livs visuelle oplevelser. Især barndommens frydefulde erfaringer, der trænger sig mere og mere på, jo ældre jeg bliver. Mine billeder skal opleves som mere eller mindre abstrakte, nonfigurative kompositioner, der har den færøske natur som baggrund. Jeg har haft alskens gøremål i mit liv, men altid malet ved siden af. Da jeg for tretten år siden fyldte 60, besluttede jeg mig for at hellige mig maleriet fuldt og helt, det har jeg gjort siden.
Se mere på www.bardur.fo