Jytte Rex, maler, filminstruktør, fotograf, født 1942.
Jytte Rex, som er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1963-69, har en omfattende produktion inden for en lang række forskellige kunstarter. Det er 40 år siden, hun havde en tredobbelt debut som filminstruktør, fotograf og forfatter, og derefter afholdt hun sin første separatudstilling, Gallerioperetten Rekonstruktion af danserne (Daner Galleriet).
Inden for alle kunstarter har Jytte Rex placeret sig uden for det kommercielle kredsløb, dels ved at producere film under low-budget grænsen, dels ved meget tidligt at blande medierne på en måde, så de ikke uden videre har kunnet placeres inden for de traditionelle kategorier. Hun har altid brugt filmkameraet som både pen og pensel, og hun indarbejder ofte maleriet i fotografiet på en måde, der fremstår skulpturelt. Ved hjælp af farver og materialer indfører hun en tidslig dimension i værkerne, hvorved hun samtidig åbner op for blikkets vandring gennem rum bag rum. Udvalgte separatudstillinger: Møstings Hus, 2018. Silkeborg Bad, 2014. Sophienholm, 2013. Stuttgart, 2007, 2011. Porsgrunn, Norge. Skovgaard Museet. Det Danske Kulturinstitut, Edinburg. Kunstmuseet Brundlund Slot. Nordjyllands Kunstmuseum. Museet for Samtidskunst, Roskilde. Museet for fotokunst, Odense. Clausens Kunsthandel. Fotografisk Center, København. Gentofte Kunstbibliotek. Brandts Pakhus, Odense. Galleri Basilisk, Aarhus. Galleri Sct. Agnes, Roskilde. Galleri Image, Aarhus. Tranegården.
Erik Varming, billedhugger, født 1942.
Erik Varmings foretrukne materialer er ler, bronze, marmor og granit. I en bog, der blev udgivet i forbindelse med Erik Varmings retrospektive separatudstilling på Sorø Kunstmuseum, skriver Rasmus Kjærboe: “Varmings værker har fra begyndelsen reference til det organiske, til det levende og til det døde. Samme reference viser en anden affinitet; nemlig en lighed med en vestlig tradition for at meditere over døden selv, og hvor selv et prosaisk billede af et flået kalvehoved skulle bringe både Kristus og tidens forgængelighed i fokus for et indre blik”.
“Andre kunstnere fra generationen omtrent samtidig med Erik Varming er optagede af organiske former og død natur. Jørgen Haugen Sørensen (1934) og John Olsen (1938) har ligeledes tidligt i deres karriere portrætteret slagtede dyr i deres eget opgør med den klassiske skulptur. Hos alle tre kan interessen for at åbne, opskære og skrælle i dyre- og menneskekroppen ses som en undersøgelse, hvor den klassiske skulptur sønderdeles i processen. Det er, som allerede beskrevet, muligt at tolke som en form for engageret kritik, der er beregnet på at redde det skulpturelle formsprog, så det stadig kan fremtræde relevant.” (R.K.)
“I forlængelse af de døde og skeletterede former betyder kunstnerens stigende optagethed af stenfiguren, at forfalds- og transformationsmotivet fremtræder mere forenklet og rendyrket. Selvom sten – og særligt granit – nødvendigvis må give en mere lukket form, så videreføres skroget og den trunkerede torso som motiv, sådan at de fleste af stenværkerne giver indtryk af at være kropslige beholdere, fragmenter eller hylstre med et mere eller mindre ubestemmeligt indhold.” (R.K.)
“Frem for at være en del af en tydeligt identificerbar kunstnerisk bevægelse fremtræder hans kunst snarere som et udslag af en indstilling til livet, der fokuserer på det uudgrundelige midt i det ubetydelige. Overfladisk set kunne dette eksempelvis sættes i forbindelse med buddhistisk refleksion over naturens cyklus, men der findes her i lige så høj grad paralleller til en kristen, billedbåren meditation over skjulte sandheder i selv de mindste ting.” (R.K.)
