Fra 2. september til 1. oktober vises på Holmen 89 illustrationer fra Den store H.C. Andersen Eventyrbog.
Udstillingen er første del af et tværgående børnekulturelt tiltag med deltagelse af Billedskolen på Mors (som har lokaler på Holmen), M.C. Holms Skole, Lødderup Friskole og Morsø Folkebibliotek. Lørdag 7. oktober åbnes en udstilling skabt af elever fra Billedskolen på Mors og deltagende skoler.