Årsskifteudstilingen er netop afsluttet, og der er lukket for udstilling til næste egentlige udstilling åbner 26. februar. I løbet af 2022 bliver det til 7 spændende udstillinger plus en del ekstra arrangementer. Vi har bestræbt os på, at der er flere, helt nye vinkler på udstillingerne i år, så det bliver igen et spændende år i Morsø Kunstforening. Det kan man få indtryk af i udstillingsoversigten og læse meget mere om i vores halvårs-kunstmagasin.
Det første ekstra arrangement gennemføres i lukkeperioden i februar, hvor 6 kvindelige kunstnere låner lokalerne på Holmen til et kunstlaboratorie. Der arbejdes nogle dage, og laboratoriedeltagerne indbyder derefter alle interesserede til at se resultaterne fredag – søndag 11.- 13. februar.