Knud Sørensen

MORSØ KUNSTFORENING af 1961’s STIFTER og utroligt hjælpsomme og inspirerende støtte, KNUD SØRENSEN ER DØD, 94 år.

Knud Sørensen har haft enorm betydning for MK16, både organisatorisk som formand, og som aktiv, i alle årene i forbindelse med kunstforeningens arbejde. Utallige forslag til udstillere og skrifter er det blevet til. Det ønskede Knud S ikke omtalt særligt meget, for han var ikke til de store og selvpromoverende udtalelser, men mere til det stille, underfundige og lidt underspillede. Vi andre ved, hvor meget hans indsats har betydet.

Det var derfor helt indlysende naturligt, at Knud S i forbindelse med foreningens 50-års jubilæum i 2011 blev udnævnt til æresmedlem, den eneste der har været.

Knud Sørensen betydning for dansk litteratur, især digte er i særklasse og kan ikke overvurderes. I kunstforeningen nød vi meget hans spændende indsats for at koble ord og billeder, så begge udtryk understøtter og fremhæver hinanden. En indsats, der har udmøntet sig i både udstillinger og bogudgivelser.

Det har været en lykke for os alle, at have haft Knud Sørensens aktive indsats så tæt på.


Æret være Knud Sørensens minde.

Bestyrelsen for Morsø Kunstforening af 1961

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *